STAND-UP – PÅ VERS!
REVYVISER 2016 – 2024
primært fra ”Pladderhumorister” Stand-up Revyen
plus enkelte opdaterede fra Tivoli Revyen og revyerne i Hjørring og Sønderborg
*** i anledning af dansk revys 175 års jubilæum ***
Skrevet og fremført af en, der har været med helt, helt fra starten
… cirka.
FLEMMING JENSEN
Ældre, dansk skuespiller og forfatter udgiver nu et splinternyt album/plade/CD/node- og tekstsamling. – Han tager dermed kampen på Spotify op med Taylor Swift, Ed Sheeran, Lady Gaga, Beyoncé og Mumle.
Vore danske revyviser bør faktisk betragtes som et supplement til højskolesangbogen.
Og i dag, hvor musik i bredeste forstand ofte bare kører i baggrunden,
kan man med nogen rimelighed hævde, at revyvisen hører til de truede arter.
Derfor denne udgivelse.
17 revyviser fra vor samtid – hvor samfundsdiskussionen ofte handler om tendensen til at lægge vore demokratier i hænderne på ”stærke mænd” – hvor uligheden stiger – hvor selv forelskelse kan føles merkantil – hvor nøgleudtrykket om vort syn på resten af verden synes at være blevet ”pragmatisk idealisme” – hvor det, der hele tiden plager os, alt sammen er landbrugets skyld – og hvor den smukke tanke om et rigsfællesskab dog slipper med kun at blive revideret.
Alt sammen fra en ældre herre, der blev født, dengang fotografierne var i sort/hvid, og tilværelsen var i farver – og som godt kan være nervøs for, om det nu forholder sig omvendt?
Men selvfølgelig udført i al den munterhed, som er indgangen til enhver alvorlig snak.
Teksterne til samtiden om samtiden er skrevet og fremført af manden selv – med enkelte tekster af Johannes Møllehave, Ulf Fleischer og Bertel Haarder.
Musikken er først og fremmest af komponisterne Lars Fjeldmose og Thomas Pakula – plus et par tilløbere som Bent Fabricius-Bjerre og Hans Dal.
HELE DYNEN UDKOMMER 5. juni 2025
Albummet STAND-UP – PÅ VERS! kan høres på din foretrukne streamingtjeneste,
og cd og node- tekstsamling udkommer på
forlaget Dansk Sang og kan købes online på
butik.dansksang.dk
Noder og sangtekster til de enkelte sange kan tillige købes enkeltvis på
nodetjenesten.dk
Hvorfor nu det?
FORDI …. revyviser faktisk er et supplement til højskolesangbogen.
Det er en genre med både bid, glimt i øjet og kulturhistorisk pondus. I den offentlige samfundsdiskussion er den et seriøst lyspunkt, fordi den ofte bygger på den humor, der kan få os til at sænke skuldrene, så hidsigheden kan sive ud af debatten.
Jeg sang min første revyvise ved min debut i Rottefælden i 1979 – og siden har jeg nødigt villet undvære den. Revyerne udmærker sig ved deres forskellighed – men visen har næsten altid kunnet finde sin plads.
Der er kun én ting,
der med tiden er blevet et problem for revyvisen:
Den kræver, at man hører efter! Av! Dér er den ligegodt ikke oppe i tiden.
Vor tids daglige tsunami-agtige bombardement af nyheder, small-talk, baggrundsmusik og jeg-skal-komme-efter-dig-sensationer har hos de fleste af os udviklet en naturlig forsvarsmekanisme: Vi skimmer! Surfer – hvis vi skal nå at snuse til det hele. Utålmodigheden har slået rødder i vort sind – og kørt nuancer ud på et sidespor.
Tag ikke fejl: Der eksisterer stadig masser af mennesker, der læner sig frem og forsøger at høre efter. Så revyvisen kan stadig finde sit publikum.
Altså, hvis den er god nok – ellers kan det jo være lige meget.
Jeg indså modstræbende, at det samme faktisk gjaldt stand-up genren – når den havde noget på hjerte. Umiddelbart var stand-up slet ikke lige min kop te – ikke engang betegnelsen. Indtil jeg opdagede, at det jo bare var det gode, gamle causeri, der havde klædt sig lidt mere moderigtigt på.
Så kunne selv jeg godt se, at det måske alligevel ikke var så tosset – og at vi ville det samme.
For når stand-up-bølgen ta’r sig sammen, er den faktisk i familie med folkemusik-dønningerne fra min ungdom, hvor det, man havde på hjerte fandt sin form – som revyerne også havde fundet sin. Og begge steder gjaldt det: selvfølgelig: Selvfølgelig kun, når man havde noget på hjerte.
PLADDERHUMORISTER
Det var tanker som disse, der i årene fra 2016 til 2024 fik fire håbefulde, tilsyneladende unge mennesker i alle aldre til at slå sig sammen og hver sensommer på det gode skib LIVA i København at spille stand-up revyen ”Pladderhumorister”.
Undertitlen var fra starten i mit hoved: ”Revy for folk, der læser aviser”.
Med det afsæt skal man ikke forvente, at man kan fylde Royal Arena eller finde et talstærkt publikum på brakmarken foran Orange Scene.
Tanken var en genre-fusion: At lade revy og stand-up gå op i en højere enhed med ordet som samlende faktor. Og med minimal brug af de ellers i revyen mere og mere omsiggribende kostumeskift, scenografi, musik, lyseffekter og nok især koreografi, som for det første har det med at skygge for ordet – og for det andet er meget, meget svært og tidskrævende at ha’ med at gøre. Pyha – jeg ser stadig Omars store, runde, forskræmte øjne for mig.
I dette nye, nok primært stand-up-prægede forestillingsformat sang jeg hvert år et par revyviser med afsæt i den gamle, danske revy-tradition – men med og om tidens problematikker.
De er samlet på dette album – 16 styks – og kan både streames fra Spotify og afspilles på CD-afspiller.
CD’en kan også forsøges afspillet på en almindelig smuk, gammel LP-pladespiller – men det er ikke nogen god ide.
Enkelte af viserne har i en lidt anden form tidligere været anvendt andre steder – som i Tivoli Revyen, i Hjørring og i Sønderborg – men har været en tur igennem min personlige tidsmaskine og er så brugt i ”Pladderhumorister” som nutidig pladderhumor.
Adskillige kolleger og venner vil kunne bevidne, at skønsang aldrig har været min spidskompetence. Et lidt besynderligt udsagn for et menneske, der netop er ved at udgive … et musikalsk album. Til gengæld lover jeg, at det bli’r min sidste.
Dét kunne mange lære noget af.
Når jeg alligevel med humlebiens vovemod kaster mig ud i det, skyldes det, at jeg har delt fremførelsen lidt op: Jeg ta’r mig af at formidle teksten – og så har dygtigere venner påtaget sig at orientere tilhøreren om, hvor i melodien vi befinder os.
Så Lars Fjeldmose og Thomas Ovesen passer henholdsvis piano og kontrabas – og Amalie Fjeldmose og Ida Kleist hjælper mig klangmæssigt et par steder på både dansk og grønlandsk.
Revyviser kan faktisk være et supplement til højskolesangbogen.
Men i dag, hvor musik i bredeste forstand ofte bare kører i baggrunden,
kan man med nogen rimelighed hævde, at revyvisen hører til de truede arter.
Også derfor denne udgivelse.
Lyt gerne – eller brug noder og tekst til selv at skabe din helt egen udgave.
Det skulle glæde mig, hvis nogle af jer finder glæde ved viserne.
Det har jeg selv haft.
De fineste hilsener
Flemming